Tømmefanger




Det kogningssikre anlæg.

Tømmefanger -  Tømmeanlæg -  Drainback, kært barn har mange navne.

Uniterm Solvarme leverer som de eneste et 100% kogningssikkert solvarmeanlæg.

Tømmefanger systemet er en videreudvikling af vores eksisterende anlæg, og kan kombineres med de fleste af vores anlægstyper.

I et almindeligt solvarmeanlæg er solfangerne fyldt med væske hele tiden. Det betyder, at antallet af solfangere er afhængig af, at huset kan aftage varmen, ellers vil væsken i solvarmeanlægget begynde at koge.
Det betyder, at anlægget er dimentioneret efter varmeforbruget på en varm sommerdag, hvilket gør at anlægget er underdimentioneret i vinterhalvåret, hvor der er brug for masser af billig varme.

Med Uniterm Solvarmes tømmefanger løsning kan man forøge sit areal af solfangere, til stor glæde i vinterhalvåret, og uden det skaber problemer om sommeren!
Tømmefanger princippet, vist herunder, virker på den måde, at der er en beholder inde på loftet, under solfangerne, der kan rumme alt væsken fra op til ialt      12 m2 solfangere. Når anlægget mangler varme, pumpes væsken op i solfangerne, hvor den opvarmes og løber ned i solvarmebeholderen, som så opvarmes.
Når beholderen er fyldt med varmt vand og gulvvarme eller radiatorer har fået sit, stopper pumpen og væsken opsamles igen i tømmebeholderen. Solfangerne ligger nu tomme på taget, anlægget er i dvale, og venter på at der bliver brugt varme eller varmt vand, så det kan starte op igen.


Der er sole klare fordele ved denne anlægstype:

  • Anlægget kan ikke koge over ved normal drift.
  • Anlægget koger ikke ved strømsvigt.
  • Arealet af solfangere kan forøges, til glæde om vinteren.
  • Du får kun den mængde solenergi hentet ned, du har brug for.
  • Ingen behov at have en radiator tændt om sommeren, for at aflaste overskudsvarme.
  • Sommerperioden hvor fyret er slukket forlænges, da der er mere solvarme til rådighed.
  • Bedre forrentning, den ekstra ydelse overstiger den ekstra investeringen.
  • Kortere opvarmningstid med flere solfangere, en fordel når solen ikke skinner hele dagen.
  • Perfekt løsning hvis der ikke er ensartet forbrug hver dag.
  • Du kan sagtens tage på ferie om sommeren, fuldautomatisk anlæg der passer sig selv.






Her er vist et principdiagram for vores unit 4, med tømmefanger.


Uniterm Solvarmes tømmefangersystem er opbygget med en tømmebeholder, der pladseres mellem solfangerne og solvarmebeholderen.
Den monteres lettest på loftet, ude af syne.

Solvarmeanlægget fyldes ved opstart med solfangervæske, således at tømmebeholderen næsten fyldes. Anlægget udluftet ved påfyldning ikke, så der er stadig luft i rørene over tømmebeholderen og i solfangerne.

Denne luft vil i inaktiv tilstand altid stå i solfangerne, og sikrer, trods masser af sol på himlen, at anlægget ikke koger.

Når der er behov for solvarme, enten til varmt vand eller centralvarmeanlægget, vil vores avancerede Uni-Sol styring automatisk starte anlægget op.

Her tvinger cirkulationspumpen på solvarmesiden  solfangervæske på i solfangerne, og luften fortrænges ned i tømmebeholderen.

Solfangervæsken optager varmen fra solens stråler og bringer den, via tømmebeholderen, enten i solvarmebeholderen til varmt vand, eller til centralvarmeanlægget, via den indbyggede veksler.

Uni-Sol styringens autoprioritet vurderer hele tiden, hvor solvarmen er mest effektiv.  Det varme vand har altid første prioritet, men går der en sky for solen, så solenergien udnyttes bedst i centralvarmen, skifter anlægget automatisk om, og senere tilbage igen.

Uniterms tømmebeholdere er indeni opbygget med flere sier og filtre. Princippet kendes fra mikroudskillere og sikrer at luftbobler i rørsystemet filtereres fra inden væsken når solvarmebeholderen.

Solvarmeanlægget kører nu indtil der ikke længere er behov for mere varme, eller til der ikke længere er sol på himlen.

Herefter slukker anlægget ned, solfangerne fyldes atter med luft via hævertvirkning, og anlægget står kogningssikkert inaktivt indtil der igen er behov for varme eller varmt vand, hvorefter det igen automatisk starter op.                




Vælger du et anlæg med tømmefanger, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal have plads i loftsrummet, eller andet sted mellem solfanger og beholder, til tømmerøret.
  • Solfangerne skal pladseres højere en beholderen, for at væsken kan løbe retur.
  • Kun solfangere af manifol typen kan anvendes.


Har du lyst til at vide mere om tømmefanger, er du velkommen til at kontakte os eller en installatør. Du kan ligeledes finde mere information under Links




Flash element